Prispres på indkøbskurven kræver handling
Det er blevet mærkbart dyrere at fylde køleskabet, og de danske forbrugere har længe kæmpet med de høje fødevarepriser. Men nu blæser der nye politiske vinde. Det kan give luft i budgettet hos især børnefamilier og pensionister.
Regeringen overvejer nemlig – efter pres fra blandt andet Enhedslisten – at fjerne momsen på frugt og grønt fuldstændigt. Samtidig er der forslag om at halvere momsen på fødevarer generelt for at hjælpe de mange husstande, der er økonomisk pressede.
Hos Forbrugerrådet Tænk er der begejstring at spore over de politiske overvejelser. Direktør Winni Grosbøll ser forslaget som et nødvendigt værktøj til at hjælpe danskerne i en svær tid, hvor inflationen for alvor har bidt sig fast i dagligvarerne.
Sundhed og økonomi går hånd i hånd
Men det handler ikke kun om kroner og øre, når talen falder på differentieret moms. Ved at gøre de sunde varer billigere sender man et stærkt signal til forbrugerne. Det skal simpelthen være lettere at vælge det grønne frem for de mindre sunde alternativer.
Nogle kritikere har tidligere tvivlet på, om en besparelse på gulerødder og æbler bare ville ende som et større forbrug af slik og sodavand. Men den bekymring deler man ikke hos Forbrugerrådet. De henviser i stedet til de konkrete erfaringer fra butikkerne.
“Når man samtidig fjerner moms på de sunde varer, stiger efterspørgslen, hvilket gavner danskernes sundhed,” siger Winni Grosbøll.
Dokumenteret effekt i supermarkederne
Erfaringer fra forsøg i de danske supermarkedskæder viser det samme: Prisen er en afgørende faktor, når vi står ved køledisken. Når prisen falder, ryger der markant mere grønt i kurven. Det bekræfter de økonomiske teorier om udbud og efterspørgsel i praksis.
Forbrugerrådet understreger dog, at nulmoms ikke kan løse alle udfordringer med folkesundheden alene. Det skal ses som en del af en større værktøjskasse, der også kan indeholde ting som sundere skolemad og bedre oplysning til borgerne.
Ved at kombinere de økonomiske fordele med strukturelle ændringer i hverdagen mener Winni Grosbøll, at man for alvor kan begynde at knække koden til en sundere livsstil for den brede befolkning.
Bureaukrati og definitioner som stopklods
Selvom argumenterne for både sundhed og økonomi vejer tungt, er vejen mod nulmoms ikke uden bump. Modstandere af forslaget peger ofte på det administrative besvær, der følger med at operere med forskellige momssatser.
For hvor går grænsen egentlig mellem en råvare og et forarbejdet produkt? Skal en færdigblandet salat, en smoothie eller en pose frosne kartofler også være momsfri, eller gælder det kun de ubehandlede råvarer direkte fra marken?
Winni Grosbøll anerkender, at der findes tekniske udfordringer i afgrænsningen. Men hun påpeger samtidig, at fundamentet for at løse dem allerede findes i det europæiske samarbejde.
EU-regler viser vejen frem
For at dæmpe frygten for et bureaukratisk mareridt henviser Forbrugerrådet til de eksisterende rammer i EU. Her findes der allerede retningslinjer, som medlemslandene kan læne sig op ad, når de skal kategorisere forskellige typer af fødevarer.
“Der ligger allerede et momsdirektiv fra EU, hvor man klassificerer fødevarer i ret fastlagte kasser. Så der findes allerede en brugbar metodik,” forklarer Winni Grosbøll.
Dermed behøver de danske myndigheder ikke at opfinde den dybe tallerken forfra. De kan i stedet drage nytte af de erfaringer og systemer, der allerede er i brug i andre lande med differentieret moms.
Arbejdsgruppe skal genoptage arbejdet
Inden det seneste valg blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge de praktiske muligheder for at indføre differentieret moms i Danmark. Det arbejde forventes nu genoptaget med fornyet styrke.
Målet er at finde en model, der er både enkel at administrere for butikkerne og gennemskuelig for forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk ser frem til arbejdsgruppens indstilling, som skal danne grundlag for den endelige politiske beslutning.
Hvis forslaget bliver til virkelighed, kan det markere et historisk skifte i dansk skattepolitik. Det vil være første gang, momssystemet aktivt bruges som et redskab til at fremme både social lighed og bedre sundhedsvaner.