Der er masser af løfter om hvidere smil og færre regninger i postkassen på Christiansborg lige nu. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kom tirsdag formiddag med en klar melding: Inden for maksimalt ti år skal det være slut med at betale for både tandeftersyn og boringer. Men læser man det nuværende regeringsgrundlag, er tonen en helt anden og noget mere forsigtig.
Mens Enhedslisten taler om garantier, kalder SF-formand Pia Olsen Dyhr det for en “ambition”. Hun understreger, at gratis tandpleje til alle danskere først kan blive virkelighed i fremtiden. Først skal der nemlig være styr på de mest udsatte grupper i samfundet. Det viser den svære balancegang, regeringen står i mellem de politiske drømme og den økonomiske virkelighed.
En vision med lang tidshorisont
I selve regeringsgrundlaget er gratis tandlæge ikke en løsning her og nu. Det bliver i stedet kaldt en “langsigtet vision”. For at få planen gjort konkret, bliver der i år nedsat en ekspertkommission. De skal finde ud af, hvordan man overhovedet når målet.
Regeringen skriver det direkte i deres grundlag:
– Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.
Planen er at gå i gang med indfasningen i 2027. I første omgang er det førtidspensionister og andre udsatte grupper, der får glæde af de skattebetalte tilskud. Det er en prioritering, der handler om at mindske uligheden i sundhed, da dårlige tænder ofte rammer dem med færrest penge hårdest.
Budgettet rækker ikke til alle
Der er afsat fire milliarder kroner til området frem mod 2030. Men det ligner en dråbe i havet, hvis alle danskere skal med i ordningen. Tidligere beregninger viser nemlig, at det vil koste statskassen mellem 8 og 11 milliarder kroner om året, hvis tandlægen skal være helt gratis.
Hos Tandlægeforeningen følger man planerne tæt, men med en vis bekymring. Formand Torben Schønwaldt vurderer, at de nuværende tal måske endda er for lave. Bliver det helt gratis, vil langt flere nemlig gå til tandlægen, end de gør i dag. Det kan sende den årlige regning helt op omkring 18 milliarder kroner.
Mangel på hænder kan skabe kø
Men pengene er ikke det eneste problem. Landets tandlægeklinikker er pressede i forvejen. Hvis der pludselig kommer mange flere patienter, kræver det langt flere ansatte. Uden flere uddannede tandlæger og tandplejere frygter branchen, at ventetiderne vil eksplodere. Og så forsvinder hele pointen med reformen.
Torben Schønwaldt advarede om netop det scenarie, før regeringen lagde deres planer frem:
– Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, sagde han dengang.
Tandlægeforeningen foreslår derfor, at man dropper tanken om, at det skal være for alle. I stedet bør man bruge pengene på de patienter, der har de største sundhedsmæssige behov. På den måde gør pengene størst gavn, uden at systemet bryder sammen under presset.
Nu er det op til ekspertkommissionen at finde balancen mellem de politiske løfter og den barske virkelighed med mangel på både penge og folk. Indtil da må de fleste danskere stadig selv have dankortet op af lommen, når de sætter sig i tandlægestolen.